Stutteri Krafla

           Årgang 2023  Brynjar, Glæda og Dufa

Tiden flyver, nu er Brynjar blevet en fin 1 årig og med smuk sølvgrå farve som sin storebror Fengur, og både Glæda og Dufa er små hesteprinsesser, som vi nyder at betragte.


Brynjar er efter Frænka fra Feti og Spoi fra Kjarr. Glæda (det røde hoppeføl) er efter Helga fra Krafla og Bliki fra Kjarr. Dufa (det mørkebrune hoppeføl) er efter Audur fra Krafla og har ligeledes Spoi fra Kjarr som sin far. 

Foto foroven er det Brynjar og Dufa, blot et par måneder gamle (2023).

Nedenunder er det søde Glæda med sin store flotte aftegning - vist en kombination af stjerne og blis.


Ovenfor er søde Dúfa efter Audur og Spoi. Hun er samme kombination som Kaisa, Thorunn og Svala - og en ny er på vej til næste sommer. Det er en fin kombination, som giver mildt sind, lange ben, masser af tølt og masser af hår. 


Nedenfor hjælper Vilja sin bedstefar med at give mælk til Brynjar, der desværre mistede sin mor pga tarmsygdom og måtte aflives.