Idun er mørkebrun og lidt sort med masser af hår og et fint medgørligt sind. Hun er første årgang efter As fra Lærkegården,Hun har nogle dejlige gummibløde bevægelser, så det bliver sjovt at følge hende fremover. Idun er solgt til Hildur, som ejer hingsten Tónn og Idun har fået et dejligt hoppeføl i 2009 med Tónn. Det bliver et spændende føl ;-) Hun er uden tvivl en god avlshoppe.
Litla-Runa er efter hoppen Fróðný fra Fet og hingsten Stefnir fra Sandhólaferju og er født i 2006. Litla-Runa har de største dådyrøjne, vi har set på et føl - og vi nød at have hende gående i flokken. Hun er rød med sort man og hale - velrejst og forrest i flokken, når der skal løbes om kap.
Hun er solgt i efteråret 2008 til nogle søde folk Jeanine og Christian, der uden tvivl vil passe godt på hende. Hun er noget af det smukkeste, jeg har set! Hun er opkaldt efter vores datter Runa, og har tölt som sin foretrukne gangart.