Årgang 2023 Brynjar, Glæda og Dufa
Tiden flyver, nu er Brynjar allerede blevet en fin 3 årig og med smuk sølvgrå farve som sin storebror Fengur, og både Glæda og Dufa er flotte hesteprinsesser, som vi nyder at betragte. De skal begge ifoles i 2027, hvor de bliver 4 år, så passer det med antallet af føl, så vi ikke får for store årgange.
Brynjar er efter Frænka fra Feti og Spoi fra Kjarr. Glæda (det røde hoppeføl) er efter Helga fra Krafla og Huni fra Stutteri Sonne. Dufa (det mørkebrune hoppeføl) er efter Audur fra Krafla og har ligeledes Spoi fra Kjarr som sin far.
Foto foroven er røde, søde Glæda og nedunder, da hun bare var et lille føl. med sin store flotte aftegning - vist en kombination af stjerne og blis.
Ovenfor er søde Dúfa efter Audur og Spoi. Hun er samme kombination som Kaisa, Thorunn og Svala. Det er en fin kombination, som giver mildt sind, lange ben, masser af tølt og masser af hår.
Nedenfor hjælper Vilja sin bedstefar med at give mælk til Brynjar, der desværre mistede sin mor pga tarmsygdom og måtte aflives.