Kunsten at finde den rigtige hingst til din hoppe

"Kunsten at vælge den rette hingst til sin hoppe" - hvordan man laver det bedste match?

Forventningens glæde er ofte den største, men når det gælder avlsarbejde, så er det fineste øjeblik når det lille nye føl kommer til verden. Flere måneders forventning og forberedelse viser sig i form af et lille 4-benet væsen, der i løbet af de næste 4-5 år forhåbentlig udvikler sig til at blive en dejlig ridehest.

Mit ønske med denne avlsartikel er at lave en lidt anden vinkel på dette spændende emne for at supplere de mange andre gode artikler om avl, der er skrevet gennem tiden.

Størsteparten af vores føl avles med henblik på at blive gode rideheste, hvad enten de skal bruges til ba-nerne eller på skovture eller begge dele. Der er utvivlsomt mange forskellige avlsmål og meninger om, hvordan avlsarbejdet skal gribes an, men for de fleste handler det om, at avle en hest med gode töltanlæg og et godt ridemæssigt temperament. En islandsk hest uden tölt svarer nærmest til en usandsynlig dyr fjordhest (nordbagge), bortset fra at farvevariationerne er større hos islænderen – og i disse finansielle krisetider er der jo ingen grund til at avle noget, som kan fås billigere i andre racer. Det er tölten, som det unikke ved vores hesterace.

Artiklen er inddelt i "small-medium-large"

Jeg har valgt at inddele artiklen i 3 forskellige avlskategorier: small, medium og large for at kunne give en lidt mere differentieret inspiration vel vidende, at vi sjældent passer den samme størrelse hele livet igen-nem – som oftest bevæger man sig fra small til medium og opefter. Men uanset størrelsen, så handler det om, at finde det bedste match mellem hoppen og hingsten, uanset hvad målet og ambitionerne er til.

Mit mål er at inspirere og lidt at provokere ud fra egne erfaringer og oplevelser.

Så set i lyset af, at man alligevel skal vente 5 år fra føllet bliver til ridehest, så er et par timers indledende forberedelse givet godt ud. For når først hoppen er afleveret hos hingsten, så er der ikke meget at gøre for at forbedre resultatet ud over almindelig omsorg og pleje. Og jo større krav man stiller til sit avlsarbejde – jo bedre hopper må man utvivlsomt også satse på.

SMALL:

Her taler vi om avleren med egen ukåret hoppe, der har lyst til at få et føl uden at bruge de store ressourcer på bedækning og kørsel til hingsten. World Fengur er en "by på Island" – og det primære mål, er en ny ri-dehest til ture i naturen.

Her er det primære fokus rent avlsmæssigt at forsøge at kompensere for hoppens svage sider primært i forhold til hesten töltanlæg og sind. Eftersom det primære avlsmål er en venlig hest med god tölt til ridning i naturen, så er det vigtigt at få set på sin hoppe med lidt friske øjne. Hvad er hendes største svagheder, som der skal tages højde for? Hvis hun har svært ved tölten og foretrækker trav, så er valget nok en 5-gænger hingst med god tölt. (God betyder i denne sammenhæng en hingst med minimumkarakter 8 eller derover for tölt for en 5-gænger hingst og minimum 8,5 i tölt hos en 4-gænger hingst). Det er heldigvis ikke svært at finde, da vi i Danmark har så rigtig mange fine hingste. Hvis hoppen derimod er meget pasagtig i tölten, så skal der måske satses på 4-gænger hingst med god tölt og/eller en 5-gænger hingst med god trav og tölt. 2

Det næste er så spørgsmålet om, hvordan er hoppens ridehestesind?

Med ridehestesind menes der, hvordan vil hun samarbejde med sin rytter, og ikke hvordan hun er at omgås på marken. De fleste islandske heste er rimelig omgængelige på marken og i stalden, med mindre de er meget uopdragne, og så skyldes det som oftest forkert adfærd hos ejeren og ikke selve hesten. Så vi skal prøve at fokusere på hoppens væsen, som ridehest – er hun venlig og positiv overfor, hvad hendes rytter beder hende om, eller er hun tvær og stridbar og kræver både pisk og/eller gulerod for at opføre sig or-dentligt under rytter? Ligeledes skal hesten være rolig og modig, og ikke løbe sin vej, hver gang hun møder noget nyt på en ridetur. I kategorien SMALL er sindet samt töltanlægget det vigtigste at holde fokus på. Heri ligger brugsværdien for en fremtidig god ridehest – og livet er for kort til at ride på en doven og tvær grise-passer. Den tid er forbi, og det generelle avlsniveau i Danmark er da heldigvis også blevet meget bedre i løbet af de sidste 30-40 år, så der er ingen grund til at avle trælse og ubrugelige rideheste.

Sindet handler om, hvordan hesten er som ridehest – og jo bedre sind, jo nemmere er det at stille krav til hesten og få hesten til at gøre lige netop det, som rytteren beder om. Et dårligt sind kan udvikle sig til en slåskamp mellem hest og rytter og er ikke særlig eftertragtelsesværdigt.

Hvordan vælger man så en hingst med et godt sind?

Ja, det er jo selve udfordringen, og her kan det være en fordel at spørge nogle mere erfarne avlere, hvilke hingste de kender til, som avler godt sind. Næsten alle hingsteejere omtaler egne hingste med et super godt sind (jeg har endnu aldrig hørt en ejer fortælle det modsatte, selvom vi har hingste i landet med van-skeligt sind). Dette er ikke for at miskreditere hingsteejerne, men ofte bliver man som hingsteejer måske lidt blind på egen hingst svagheder, og det er jo ganske naturligt. Og heldigvis har vi mange hingste med godt sind her i landet, så opgaven er absolut overskuelig. Man kan også spørge sig lidt omkring, hvis man oplever meget medgørlige heste i sin egen lokalklub, så er det ikke ualmindeligt at spørge til, hvilke hingst er far til den pågældende hest. På den måde får man langsomt udvidet sin viden om hingste.

Når man oplever besværlige heste kan man også interessere sig for hingstefaderen, for at få kendskab til, hvilke hingste man måske skal undgå.

Selvfølgelig kan det være unfair at dømme nogle hingste på den måde, da det dårlige sind måske kommer fra moderhoppen, men hvis den samme hingst optræder flere gange ved besværlige heste, så kan det være en fordel at vælge en anden hingst i stedet for at tage chancen – som uerfaren bør man ikke tage de store chancer, hvad angår sind.

Endelig er der jo den enkelte hoppes egen karakteristika, har hun svagheder i bygningen, som der skal ret-tes op på, så er det også vigtigt at tage det med. Det kan være dårlige hove, meget lavt ansat hals og andre punkter, hvor det er vigtigt, at hingsten ikke også selv er svag på disse punkter.

Man skal dog være opmærksom på, at man sjældent kan løfte alle hoppens svage punkter samtidig, derfor er det nødvendigt at koncentrere sig om de 2 meget væsentlige punkter – tölten og sindet. Hvis man foku-serer på det hele, risikerer man at tabe det væsentlige!

Det kan godt betale sig at stille krav til hingsten uanset, at du ikke har de store ambitioner, da priserne på bedækninger lige nu er meget rimelige – også på gode hingste. Jo bedre hingst, jo bedre føl og jo bedre investering, og på den måde øges sandsynligheden for at avle en god ridehest.

Næste fase er at begynde at se lidt mere på hingsten kåringsresultater, og så er vi på vej over i næste kate-gori.

MEDIUM:

Her taler vi om avleren med ukåret hoppe eller måske en middel kåret hoppe, der har som det primære formål at avle en hest til skovture og småstævner, og som er parat til at bruge lidt mere tid på forberedel-serne. Målet er at avle heste, der er nemme at gangsætte i en tidlig alder, og som har et godt ridehestesind.

Her forudsætter jeg, at du har nogenlunde klart billede af din hoppes svagheder, og ved, hvad der skal kompenseres for. Du har måske deltaget i kurser såsom "se på din hest med kåringsdommerøjne" – og har et rimeligt godt billede af dit avlsmateriale.

Du er vant til at læse kåringsresultater og forholder dig åbent overfor blup som inspiration. Måske er di-lemmaet, at du ønsker at bruge hingste, som rent faktisk ikke er det bedste match til din hoppe. Dilemmaet kan være, at hoppens bygning er det svageste område, og så begrænser det måske valget af hingstemulig-heder i forhold til dine ønsker. Alternativt så har hoppen måske en god bygning, og så er det rideegenska-berne, der mere skal satses på.

Her er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan skal føllet være, og så forholde sig til, hvor det skal sættes ind, og hvor du kan gå på kompromis.

Det er nemlig vanskeligt at vælge frit på alle hylder, med mindre man har en super god avlshoppe, der ikke har særlige svagheder, som der skal kompenseres for. Og i denne mediumkategori bliver opgaven at kom-pensere for hoppen bedst muligt, samtidig med at du kan vælge din drømmehingst.

Fokuser på talent frem for træning.

Mit forslag er, at det kan være en god hjælp at udvælge 3-5 hingste, som du synes passer godt, og så gå rigtig i dybden i vurdering af disse. Hvordan er hingstenes kåringer? Klarer de sig allerede godt i en ung alder, eller viser de først flotte kåringstal i en senere alder. Som tommelfingerregel er flotte resultater i en ung alder (4-6 år) tegn på, at hesten har meget naturlig talent og ikke kræver mange års træning for at opnå et godt kåringsresultat. Så jo bedre kåring i en ung alder – jo større er chancen for at afkommet måske også er moden i en tidlig alder.

Hingste som først for alvor slår igennem efter 9-10 år kan indebære en risiko for, at det er heste, som kræ-ver meget træning for at nå de flotte resultater, og hvis ønsket er at avle en hest, som skal være klar i en yngre alder, så skal man forholde sig til "hingstens kåringsdebut". Dette er i øvrigt begrundelsen for den danske 7-års-regel, om at en hingst skal have opnået minimum 7,75 total senest i en alder af 7 år. Man kan mene om reglen, hvad man vil – men rent avlsmæssigt er det uden tvivl godt, hvis man ønsker at styrke den samlede avlsindsats, og med det store udbud, som Danmark har af supergode avlshingste, så er 7,75 jo et forholdsvis lavt krav at stille til en avlshingst.

Når du har udvalgt dine 5 favorithingste, så kig på deres kåringsresultater.

De fleste hingste er kåret mere end 1 gang, så det er muligt at få lidt flere oplysninger ved at se på hing-stens kåringsudvikling. Der er meget god viden at hente ved at studere kåringskommentarerne – giver hing-sten store bevægelser, er halsen velansat, hvordan er krydset (groft eller spinkelt), er hesten samarbejdsvil-lig – og så igen forsøge at sammenligne med sin egen hoppe. Der hvor hoppen er svag, skal hingsten være stærk, ellers er der risiko for, at føllet ikke blive forbedret i forhold til sin moder. 4

Ofte "falder man for hingsten" og bliver blind for, om den er det rigtige match til sin hoppe, så ved at lave en vurdering mellem flere hingste, er det nemmere at bevare det avlsmæssige overblik. Mange hingste er flotte og imponerende på banerne, og kan let virke forførende, men det er deres avlsmæssige værdi som kombination til din egen hoppe, at det avlsmæssige fremskridt ligger.

Brug stævneresultater til at supplere din viden.

Til at supplere din afgørelse findes der måske også tilgængelige stævneresultater på internettet, som er med til at fortælle om hingstens formåen. Og endelig så er hingstens afstamning jo ligeledes et helt kapitel for sig. Der er skrevet tykke bøger om de forskellige hestes-lægter og deres fortrin, men i dag bliver disse gamle karakteristika langsomt udvisket gennem stor udveks-ling af hingste fra nord til syd i Island. Uden tvivl vil et godt kendskab til avlslinier have sin værdi, og der er meget viden at hente ved at surfe rundt på World Fengur. Det er oplagt at bruge lidt af den mørke vintertid til sine avlsforberedelser, hvis man har interesse i oplysningerne i World Fengur. Eksempelvis er det muligt at forholde sig de ældre hingstes avlsværdi ved at se, hvor mange kårede afkom, der findes efter dem. Det-te er med til at give et nyt billede af hingsten, som supplement til din øvrige viden. Ligeledes er det oplagt at studere domsordene på afkommene, dette kan ligeledes give et billede af, hvorledes hingsten avler.

Som avler i denne kategori har du måske allerede andre føl efter din hoppe, og her er det også godt at bru-ge disse erfaringer. Hvad gik godt, og hvad gik skidt i forhold til sidste valg af avlshingst? Måske er der nogle svagheder fra hoppen, som der yderligere skal sættes ind overfor, og udfordringen er, at forsøge at forhol-de sig så neutral som muligt til eget afkom. Igen her er det anbefalelsesværdigt at inddrage andre, som måske kan være med til at hjælpe.

Der laves mange forskellige tiltag blandt andet i DI- og lokalklubregi mv., og her er det oplagt at tage sit føl eller hoppe med, og få lidt ny viden. Ofte er det nemmere at vurdere sin hest, når den måles med andre – det giver ikke mening at sammenligne en hest med sig selv på marken uden at have andre at måle den op imod.

En dag får du måske lyst til at skifte din hoppe ud med en bedre avlshoppe, og så er du måske på vej i næ-ste kategori.

LARGE:

Her taler vi om avlere med en eller flere kårede hopper, der allerede har været igennem small, og medium-fasen, og er kommet til den erkendelse af, at der skal rigtigt godt hoppemateriale til for at avle et supergodt føl. Sandsynligheden for at avle eksempelvis en god hals er større, når både moderhoppen og hingsten lige-ledes har en god hals – banalt og indlysende, men mange uerfarne tror og håber, at hvis bare hingsten er verdensmester, så bliver føllet det også, uanset moderhoppens kvalitetsniveau. I denne kategori arbejder vi ud fra, at en god avlshoppe giver flere muligheder for at lave det bedste match.

Følbedømmelser er nyttig viden.

Her taler vi om en kategori af avlere, der også udover kåringsresultater mv. bruger lidt tid på at se på føl. Nu er det ikke bare hingsten og hoppen, som er det primære, men ligeledes hvordan er hingstens og hop-pens avlsmæssige værdi. Når man vurderer føl, så ser man på om afkommene er velrejste med udstråling, virker de smidige og med gode bevægelser? Viser føllene flere gangarter og kan skifte mellem gangarterne så let som ingenting, så er vi på vej mod de rigtig fine føl.

Deltagelse ved følshow og særligt følbedømmelser er meget nyttige og lærerige, da det kræver træning at vurdere føl. Når man en hel dag har vurderet og kigget på 15-20 føl, så bliver det nemmere at skelne de gode føl, frem for de dårlige. 5

Det interessante ved følbedømmelser er, at vi hermed på et tidligere tidspunkt kan vurdere en hingsts af-kom uden at skulle vente de 5-6 år på, at de er rideklare.

Hvilken erfaring giver hoppen?

En rigtig god hoppe skal som oftest prøves i kombination med flere forskellige fine hingste, før man finder den bedste løsning. Når man avler på kårede hopper har man foruden blup jo også et kåringsresultat til at supplere sin avlsmæssige viden om hesten på. Vel vidende at et kåringscertifikat ikke er et endeligt billede på hestens kvalitet, så er det et godt bidrag til at lære sin hoppe at kende på. Ligeledes kan træne-ren/kåringsfremviseren også bidrage med nyttig viden om hoppen til at sikre det bedst mulige kendskab at avle ud fra. Som avler kan det være nyttigt at blive udfordret på sine avlsmål, også her vil jeg anbefale, at man bruger andre avlere til faglig sparring og inspiration. Andres erfaringer og viden kan være nyttig og være med til at åbne øjnene for nye ideer, selvom man i denne kategori måske kan synes, at man "er godt kørende". Det er vigtigt som avler ikke at blive for blind for egne hestes svagheder, hvis man ønsker at for-bedre sin avl.

Hvis man ejer gode hopper, der ligeledes har gode søskende (hele eller halvsøskende), så kan man studere, hvad beslægtede hopper har givet af gode resultater. Hvis en søsterhoppe har givet et førsteklasses afkom efter en bestemt hingstelinie, så er det jo oplagt at inddrage denne viden til sit valg af avlshingst. Fordelen ved at have flere gode hopper ligger blandt andet i, at man måske er mere villig til at eksperimentere og prøve sig lidt frem. Det er svært på forhånd at vide, hvad ens hopper giver videre, og så er det en fordel at prøve 4-5 forskellige velegnede hingste, som er med at give et stærkere billede af hoppens avlsværdi. Der er ligeledes nogle "gyldne kryds" i avlskombinationerne, hvor man kan hente inspiration hos andre stutteri-er blandt andet på Island, hvor avlen jo fortsat er vældig langt fremme.

Hvis hingsten er god, så er farven underordnet i forhold til resultatet Her taler vi også om avlere, der ikke fokuserer på at avle bestemte farvekombinationer. Hvis hesten er rigtig god, så er farven som regel ligegyl-dig uanset om hingsten er sort eller rød eller almindelig brun. Tænk på Garri fra Reykjavik, Viktor fra Diisa, Pa fra Egefjord og Magnus fra Dalur, som blev repræsenteret selv eller ved afkom ved VM 2009 – de har ganske almindelige farver.

Farven er det kosmetiske, og først når alle de andre faktorer ved bygningen og rideegenskaberne er opti-male, giver det avlmæssig mening at forholde sig til farven. Selvfølgelig er nogle hestefarver mere salgsbare end andre, men dette siger intet om hestens kvalitet som ridehest, som er denne artikels fokus.

Jeg har bevidst valgt ikke at fremhæve særlige hingstetyper frem for andre, men i anledningen af Orri frá Þúfu særlige status og resultater, vil jeg blot fremhæve et par karakteristika ved den gamle avlsmatador. Han er nemlig kendt for at avle heste med store rummelige bevægelser, som oftest et rigtig godt rideheste-sind, stærk tölt, gode hove og masser af man og hale. Hans svagheder har været en lidt tung forpart i hans første årgange, dette har ændret sig og efterfølgende har han sønner med nogle af verdens bedste byg-ningskarakter. Der er flere "gyldne kryds" med Orriafstamning, blandt med Ófeigur fra Flugumýri-linien og Kraflar fra Miðsitju-linien.

Afslutningsvis vil jeg ønske alle avlere rigtig held og lykke med jeres avlsarbejde, den eneste genvej ligger i at arbejde med en rigtig god avlshoppe resten er op til hingstene, og hvorvidt kombinationen er den rigtige, vil tiden jo vise.

Opdateret version oktober 2013 Maria Ammitzbøll