Eventyret begynder
Eventyret begyndte foråret 2004, da jeg fandt min kommende unghoppe i World Fengurs store hestedatabase. Jeg havde forelsket mig i hingsten Ludvig fra Feti, der havde en spændende helsøster ved navn Fantasia. Hun havde fået et hoppeføl med hingsten Keilir fra Miðsitju, og dette hoppeføl, ved navn Frænka, havde jeg udset mig som min kommende avlshoppe.
Besøg på Stutteri Fet
Juni 2004 tog Per og jeg til Island for at opleve Landsmót, og inden da skulle vi ud og besøge stutteriet Fet, hvor min unghoppe Frænka var født. Vi havde aftalt med Brynjars niece Sandra Bragadottir, som jeg kendte fra DK, at vi skulle mødes på stutteriet en tirsdag aften ved 20-tiden sammen med Brynjar, der ejede stutteri Fet. Det var ugen op til Landsmot, og jeg var spændt på at se Frænka, som jeg havde handlet ubeset via en telefonsamtale med Brynjar. Jeg skulle betale halvdelen af købesummen på Island, og så skulle hoppen sendes til DK om efteråret.
Hvor er Frænka?
Da vi kom til stutteriet, var der hverken mand eller hest til stede men derimod travlhed i forbindelse med det store stævne. Efterhånden dukkede Brynjar op, men hesten vidste han ikke rigtig hvor var. Efter flere telefonsamtaler og megen snak frem og tilbage besluttede han sig til, at vi skulle tage ud til et område, der lå ca. en times kørsel fra gården. Det var nu næsten midnat. Vi tog af sted i en af de største firehjulstrækkere, jeg har set, og snakken gik lystigt under kørslen. Spændende at få mulighed for at tale avl med en af islands bedste avlere, selvom Brynar i forhold til sin egen avl er meget beskeden med at fortælle om sine resultater.
Mødet med prinsessen
Endelig var vi fremme, og jeg var blevet meget utålmodig efter at se min lille hoppe. På folden gik 70 unghopper, der alle var spændende og flotte at beskue. Flokken nærmede sig bilen, og vi steg ud for at se nærmere på hestene. De fleste var sorte eller brune, men en af hopperne havde Keilirs karakteristiske farve, som er rød/gul med ål – også kaldet bleikalott på islandsk. Det var en bedårende hoppe med store brune øjne, og da jeg satte mig i græsset, nærmede hun sig, og jeg kunne kysse hende på mulen. Hvilken fantastisk oplevelse! Hun var smukkere og flottere end jeg turde håbe, og Brynjar grinede, mens han sagde: ”det er vist godt for dig, at prisen er aftalt” – ja, jeg ville have betalt næsten alt for denne lille smukke hoppe. Da vi senere kørte rundt om folden for at tjekke hegnet, fulgte Frænka med og stillede sig op foran bilen, så vi måtte stoppe. De andre heste løb deres vej, men hun stod bare helt frygtløs og kiggede på os, imponerende!
Betaling til "God-father"
Da vi kom tilbage til gården, ville jeg betale halvdelen af prisen, så jeg var sikker på, at hesten var min, og da jeg trak konvolutten med pengene frem, spurgte Brynjar mig grinende: ”stoler du på mig?” ”Ja”! svarede jeg, og han åbnede sin store bog med oplysningerne om sine heste, mens han pegede, at jeg skulle lægge konvolutten med penge i bogen. Det gjorde jeg, og han lukkede bogen uden at tælle pengene, men hans grinende sagde: ”Its like Al Capone…” og jeg stod der uden papir eller andet bevis på handlen,
– men når man køber en prinsesse på Island, så handles der ikke efter traditionelle metoder.
Frænka fik tilnavnet ”prinsessen”, da hun skulle flyves hjem til Danmark. Det var Gunnar Arnasons kone Krisser, som ligeledes havde kaldt Frænka for en prinsesse, fordi hun var så fin og smuk. Da vi skulle hente hende i Billund, gik hun lige så nemt ud af boksen og efter Per op i traileren, som om hun havde gjort det mange gange før. Hendes store nysgerrighed og frygtløse sind har fulgt hende lige siden…
Frænka er en fantastisk hoppe – og vi glæder os til hendes mange afkom fremover.
Frænka og Ofeigur 2013