Stutteri Krafla

Nyheder 2011

Mandehørm i Gletta...

Året 2011 var det år, hvor kvaliteten fortsat blev forbedret ved at vi får styrket hoppesiden og ved at finde det bedste match blandt de mange fantastiske hingste, der er i Danmark.

December

Så er det stadig blæst og regn over landskabet, så det er lige ved, at vi savner sneen, som vi havde sidste år.Hestene trives selvom de ofte er våde og kolde, men rigelig med foder holder humøret og livsglæde oppe.

November

Så kom den mørke tid, og Asdis er sendt afsted til Søren Madsen for videre træning. Jeg red hende i hele oktober, det var en dejlig oplevelse selv at prøve at træne en af vore kommende avlshopper. Hun er vældig sjov at ride, meget energisk med stor vilje og bløde bevægelser. Hendes føl har det godt i Sverige og klarede sig fint til den svenske følbedeømmelse, hun blev nr. 2 af 1 års hopperne.

Oktober

Så blev alle føllene chippet og vore 2 flotte hingsteføl efter Frænka fik taget DNA således at dette er på plads, hvis de skal fortsætte i avlen.

16.10 så er det blevet rigtig efterår, og landskabet er vældig smukt med det lange sollys sidst på dagen. Jeg rider Asdis i denne måned, det er sjovt at lære hende at kende, viljen fejlen absolut ikke noget. Jeg har opdateret siderne om hingstene og flere steder er der lavet link til videoer, så man kan hingsten "live". Herligt at se filmen om Keilir, hvor han jo er en aldrende herre, men stadig god udstråling og så er der hans flotte sønner.

1. 10 denne måned er startet med en dejlig dag i sol, hvor rideundervisningen foregik i ridehal med ærmeløs bluse. Jeg havde Æsel/Nattfari med til en dag med Søren Madsen, og det var fint. Nu glæder jeg mig til at starte på Asdis igen efter hendes pause.

Hestene på marken sveder og puster og synes uden tvivl, at tiden med varme og fluer var et overstået kapitel. De er allerede ved at være let buttet og klar til den lange kolde vinter.

September

Nu er det for alvor sensommer, og hestene er allerede godt buttede og igang med at sætte vinterpels. Der har været tryk på med følbedømmelse på Dalgården 4.9, hvor vi havde besøg af den erfarne tyske FEIF avlsdommer Barbara Frische. Det var en fin dag med flotte føl!

Så har vi lige sendt Lukka afsted på sin lange rejse til Sverige, det var lidt vemodigt, da hun var en sjov hoppe med stor personlighed. Heldigvis er hun meget robust, og hun tog læsningen helt cool. Så nyder jeg Litla-Mys lidt endnu inden hun skal videre.

August

Glettas svar på mandehørm - "Herrer til Hest-turen" blev gennemført med højt humør, mange øl og fin ridning. 

Så har vi lige haft et par fede dage hos Valhalla Ridingtours med gode heste, søde mennesker og gourmet mad. Solen skinnede, så det var rigtig sommervejr, og en god følelse, da vi red under Bulbjerg, mens bølgede slog op mod strandkanten. På hjemvejen hentede vi Frænka, og nu er alle hopper scannet drægtige og hjemme på gården, så føllene er samlet igen.

Juli

20. juli - Så er også Jonina scannet i fol, så venter vi bare på de 2 sidste. Joninas bror er Muni fra Kvistum, som blev dansk mester i Tølt og fir-gang, så spændende, hvad hun udvikler sig til. Frænka er hos Glotti, der skal repræsentere islandske avl ved VM 2011 og af andre spændende avlsheste, der skal repræsentere Island ved VM 2011 skal nævnes Arnoddur frá Auðsholtshjáleigu, som er bror til Tónn frá Auðsholtshjáleigu, som vi ligeledes bruger i år.

5. juli - der har for alvor været gang i salget her på gården - 3-4 af vore dejlige unghopper er solgt her i forsommeren. Føllene fra i år trives, de er alle efter kårede hopper og størsteparten har ligeledes samtlige bedsteforældre, der er kåret. Lige nu er der kun Sverta, som er scannet drægtig men alle de tre andre hopper er blevet bedækket, så vi håber, at de er drægtige. Man kan ikke altid bare forvente, at det skal lykkes i første omgang.

Juni

20. juni Så er Sverta scannet i fol, det er dejligt at næste års føl allerede er undervejs. På torsdag bliver Frodny scannet, og Frænka er blevet bedækket, så går det slag i slag. Vi har fået solgt 3 heste her i foråret, og besluttet at sætte Jonina i fol, da hun er en meget spændende hoppe. Hun viser super flotte bevægelser og flotte gangarter. 

11. juni Så har vi kørt Jonina til hingst, det er hos Arður frá Þúfu - en dejlig Orrisøn. Hun gik lige op i traileren og lavede en kanon opvisning, da hun blev lukket på fold - imponerende flot trav og de andre gangarter viser hun altid hjemme. Så måske satser vi på at kåre hende, og glæder os til at se, hvad hun avler. Sverta føl er fortsat kæmpe stor - høj og snart dobbelt størrelse i forhold til hendes alder.

10. juni Så kørte vi Frænka til Glotti frá Sveinatungu, det bliver uden tvivl et kanonføl til den tid, han har lige opnået 8,90 i rideegenskaber - sådan. Det var sjovt at besøge Joanis i Hirtshals - der var bare styr på tingene. Det betyder rigtig meget, når man sender sine hopper og føl af sted, at de bliver passet godt, og hingsteejeren er erfaren. I år har vi hopper til 3 forskellige steder, som jeg trygt kan anbefale til andre.

1. juni Så er det for alvor blevet varmt, men føllene leger uforstyrret i solen, selvom deres mødre forlængst er trukket ind i skyggen. De første hopper er allerede afsted til hingst, og Sverta er bedækket (hos Arður frá Þúfu - en dejlig Orrisøn, som Søren Madsen/Debelmose har) og  Fróðný er hos Tónn, som Hildur ejer, (de bliver nok en fast avlkombination, da de får det bedste frem i hinanden).

Maj

12. maj ja vi kom kun til at vente 1 dag, så folede Sunneva. Det blev en hoppe med stjerne efter sin farmor. På billedet kan vi se hopper og føl, der følger nysgerrigt med i , hvad der foregå med den lille ny.

11. maj kom Frænka med sit flotte hingsteføl - samme farve som hende selv - et føl jeg har glædet mig meget til - nu mangler vi bare Sunneva - som skal have sit sidste føl, da hun nu er fyldt 22 år.

Nu folede Frodny endelig her d. 7. maj - og kom med et smukt elegant rødblak hoppeføl, som vi kalder Glóa (betyder glød, som hendes farve). Der er stadig 2 hopper, som mangler at fole, de står med kæmpe maver og struttende yver, så der bruges mange timer med at se på hesteflokken.

April

Vi har sat nogle spændende hopper til salg, og allerede nu er Lukka blev solgt til svenske avlere. Heldigvis skal hun blive gående her sommeren over, så vi nyde hende og følge hendes udvikling.

Så kom det første føl en lækker hoppe efter Sverta og Tónn - hun blev født 16. april - lige på terminen. Om en uge kommer der forhåbentlig 2 mere, så der bliver godt med påskeføl.

Så blev der muget ud i den store løsdriftsstald, kunstgødningen er fordelt på marken, så foråret er skudt i gang. Vi venter allerede føl i påsken og den første hoppe Sverta er begyndt at lægge yver - hun plejer også at bruge lang tid på forberedelserne. De andre drægtige hopper trisser rundt med deres store maver, det bliver bare så spændende, hvad der ligger og gemmer sig.

Føllene fra sidste år trives og er ved at smide pelsen, det er sjovt at se, hvilken farve, som kommer frem. 2 af hoppeføllene bliver enten grå eller gule med mørk ål/man og hale.

Marts

Ja så har vi været til World Cup, det var en flot oplevelse, og herligt at de mange spændende Orri-afkom. Her i foråret skal vores Orri datter Asdis tilrides og sandsynligvis kåres i 2012 - vi får se, der er lang vej selv for en hoppe med første klasses forældre.

Så har jeg besluttet at 2011 skal være et år, hvor jeg forsøger med lidt stævne ridning med vore 2 rideheste. Det vil være sjovt at have en nyt mål for ridningen - så Per og jeg har sat hinanden op til at ride T.1 ved Glettas 35 års jubilærumsstævne i august. Eftersom jeg skal træne begge heste, så bliver der nok at se til. Vi har endvidere opdateret hjemmesiden med lidt flere menuer og en ny fane med Salgsheste. Flere af vore bedste unghopper sættes til salg her i foråret, når de har smidt vinterpelsen. Vi har nemlig det hoppemateriale vi behøver til at avle på.

Februar

Kulden hærger stadig, dog er vi fortsat kommet igennem vinteren uden uheld. 2 af føllene blev taget fra, så nu går der kun Lukka med sin mor. Det haster ikke, da moderen ikke er drægtig, og fortsat er ved godt huld.  I stormen fløj vores store skur op i luften og landende på hovedet, så alle hestene fodres nu i løsdriften, og det går fint. Ridehestene holder fortsat pause, vi starter op til marts, hvis vejret bliver bedre.

Januar

Ja som tiden flyver - her om vinteren sker der jo ikke så meget andet and at hestene spiser, vokser og så skal der muges ud.

Heldigvis er alle heste ved godt huld, det er fordelen ved at have eget hø, så er der mulighed for at lave høet, som man helst vil have det.